Ebeltoft Tour tilbyder guidede ture i Ebeltoft og omegn. Vi dykker ned i historien og viser dig ukendte sider af byens udvikling, som kun de færreste kender til.
Selv om du er kommet i Ebeltoft gennem flere år, så vil vi (formentlig) kunne give dig en ekstra oplevelse, når vi fortæller om livet bag facaden. I mange århundreder var byen nemlig præget af økonomisk stagnation, krige, sygdomme og elendighed. Fattigdom var en af årsagerne til at vi i dag kan glæde os over en perlerække af velbevarede gamle bindingsværkshuse.
Vi kommer også ind på byens navn og forbindelsen til “toften” og “æblerne” og byder undervejs også på et hjemmelavet bolsje fra familievirksomheden “Mols Bolsjer”
Turen varer cirka 1,5 time og der er afgang fra torvet ved Det Gamle Rådhus.
Vi tilbyder skræddersyede rundvisninger til familier, foreninger, grupper og firmaer. Der er også mulighed for at få en kort historisk introduktion for grupper i turistbusser.
Her står vi på gårdspladsen hos det gamle Mols Bolsjer
POPULÆR SOM ALDRIG FØR
Ebeltoft er – med god grund – populær som aldrig før. Der kommer nye tilflyttere fra nær og fjern, så det er altså ikke kun turister, der flokkes i den gamle søkøbstad. Byens unikke placering ved Mols Bjerge, tæt på kyst og smuk natur, kultur og foreningsaktiviteter, let adgang til skoler og børnehaver og bare 45 minutters kørsel til Århus, får mange familier til at bosætte sig i området.
Se HER indslag fra TV2Østjylland
Indslag fra TV2 om byens popularitet
KEND DIN BY
Ebeltoft Tour arbejder med formidling af byens identitet og historie, både som købstad og havneby, men vi hører også om de mange erhversaktive og kunsthåndværkere, som gennem tiderne har etableret sig i området og i dag er en medvirkende årsag til, at Ebeltoft er en rigtig spændende by.
Et besøg i Ebeltoft kan selvfølgelig ikke reduceres til en kort byvandring – men det er starten på et dejligt bekendtskab med byen og et godt input til fremtidige oplevelser.
Turene bliver guidet på dansk og ‘skandinavisk’. Vi har arbejdet med norske og svenske turister i mange år og er kun glade for et skandinavisk mix!.
Der er også mulighed for rundvisninger på engelsk og tysk.
Vi glæder os til at se dig på vores ture.
NB: Har du særlige krav eller ønske om et specialarrangement så venligst kontakt os.