Havnevandring

Kom med på tur ved havnens kajer og moler og hør historien om udviklingen fra fiskeindustri til fritidsliv og nye bydele.

Havnen i Ebeltoft sprudler af liv. På denne tur går vi tæt på udviklingen og hører om, hvordan havnen har forvandlet sig fra en travl, østjydsk fiskerihavn til et maritimt kulturmiljø med sejlklub, havhavebrug, fiskekuttere og fiskenet side om side med specialbutikker, caféer, restauranter og et aktivt foreningsarbejde, som gør havneområdet til en dynamisk og spændende oplevelse.

Vi starter med at fortælle historien om havnens tilblivelse. Frem til 1825 lagde skibene til ved en lille anløbsbro, eller lå for anker ude i vigen. Og det var et stort problem for fragt af tømmer, gods og passagerer.

Manden bag byens havn var den norskfødte byfoged Johan Christian Wibe Stockfleth, som tog utraditionelle metoder i brug, for at skaffe finansiering til sit projekt.

Vi går tur på havnen, ser kuttere, garn og fiskeri. Vi hører om ålekvasen Rigmor og paketbåden Skødshoved, om ildsjæle og frivilligt arbejde for at bevare det autentiske havnemiljø. 

Pris: 50 kr. Børn under 14 år gratis.

Er du en større familie, et hold venner eller et firma, så kontakt os gerne for et særligt arrangement.

Vi mødes ved P-pladsen ud for Café Moeslund, Stockflethsvej 3, og spadserer derfra. Vi gør stop ved Marineforeningen, lystbådehavnen og hører om livet på havnen med traditionelt fiskeri og fritidssejlere, foreningsarbejde og meget mere.

TILMELDING HER:

Eller kontakt os direkte på tel 4940 9242