VANDRING I NATURENS KATEDRAL
“I en søgen efter indre ro har pilgrimstanken fået fornyet aktualitet. Sjæl og sanser i er fokus og der er højt til loftet, når vi går under åben himmel”.
På denne vandring tager vi jer med ind i den smukke Skærsø Plantage. Her er der plads til stilhed, tanke og samvær. Vi tager udgangspunkt i de 7 pilgrimsord krydret med indsigt i naturens forunderlige verden. Medbring gerne en madpakke og noget at drikke.
NB: Pilgrimsturen arrangeres kun efter aftale. Venligst kontakt os hvis du er en gruppe på mindst ti personer.
Turene ledes af vandreguide Pia Bruun og præst Marianne Lyst.
Varighed: 3 timers vandring plus kaffe & kage. Længde: Cirka 8 km.
Sværhedsgrad: Middel/Let på skovveje og sti i varieret og lettere kuperet terræn, så du skal være vant til at gå i ujævnt terræn.
Turene slutter på festpladsen i Dråby. Her bliver deltagerne budt på kaffe og kage.
BESKRIVELSE:
Vi parkerer bilerne ved P-pladsen ved Dråby Kirke og vandrer fra landsbyen i den smukke Skærsø Plantage, der strækker sig helt fra Dråby til Stubbe Sø.
Vi hører om Dråby Kirke, også kaldet Katedralen på Mols og et område, nogen mener engang var en havneby.
Vores tur gennem skoven følger livets gang: Det går opad og nedad i istidens bakkede terræn. Vi går i skoven på smalle, snoede stier og forbi lysninger og marker. Undervejs bliver der tid til stop og pauser og til at spise vores medbragte mandpakke.
Vi slutter vores vandring med kaffe eller te og et stykke kage, inden vi igen når frem til Dråby Kirke.
PRAKTISK
Priser og datoer i henhold til aftale.
Se KONTAKT og send mail for yderligere information.